Forleden var jeg ude at gå en tur langs Kamo-floden - jeg skulle faktisk ud at købe printerblæk og et par hovedtelefoner og havde valgt at gå langs floden for den rute havde jeg ikke taget før. Der var der så langs stien langs floden en række kirsebærtræer af sakura-typen. De var begyndt at blomstre en smule indenfor de sidste par dage og nu stod folk her og der og kiggede på dem og tog billeder med deres telefoner. Jeg tog min frem og tog dette, værsgod. Nu er træerne næsten helt fuldt udsprungne her fem dage efter. Der er ingen blade på sakura-træet når det springer ud, kune en masse hvide blomster med en meget svag rosa tone. En pludselig skønhed som lige så pludseligt begynder at falde til jorden. Men det er også smukt, for det ligner et snefald af store lette fnug og blomsterne samler sig i driver rundt omkring på gaderne og driver ned langs floden med vandet eller samler sig i flodkanten som skum af en slags.
Forgængelighedens skønhed er det som folk her nyder ved sakura.

No comments:
Post a Comment